publicerad: 2015
härmare
härm·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. härmarna härma
| Singular | |
|---|---|
| en härmare | obestämd form |
| en härmares | obestämd form genitiv |
| härmaren | bestämd form |
| härmarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| härmare | obestämd form |
| härmares | obestämd form genitiv |
| härmarna | bestämd form |
| härmarnas | bestämd form genitiv |


