publicerad: 2015
högform
hög|form
substantiv
~en • till 1hög 3 och 2form 2: vara i högform
| Singular | |
|---|---|
| en högform | obestämd form |
| en högforms | obestämd form genitiv |
| högformen | bestämd form |
| högformens | bestämd form genitiv |


