publicerad: 2015
höjdkrön
höjd|krön
substantiv
~et; pl. ~ • till 1höjd 2 krön
| Singular | |
|---|---|
| ett höjdkrön | obestämd form |
| ett höjdkröns | obestämd form genitiv |
| höjdkrönet | bestämd form |
| höjdkrönets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| höjdkrön | obestämd form |
| höjdkröns | obestämd form genitiv |
| höjdkrönen | bestämd form |
| höjdkrönens | bestämd form genitiv |


