publicerad: 2015
hökeri
hök·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • ⟨åld.⟩ till hökare
| Singular | |
|---|---|
| ett hökeri | obestämd form |
| ett hökeris | obestämd form genitiv |
| hökeriet | bestämd form |
| hökeriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hökerier | obestämd form |
| hökeriers | obestämd form genitiv |
| hökerierna | bestämd form |
| hökeriernas | bestämd form genitiv |


