publicerad: 2015
illamående
2illa|må·ende
substantiv
~t ~n • obehag med kräkningskänslor
| Singular | |
|---|---|
| ett illamående | obestämd form |
| ett illamåendes | obestämd form genitiv |
| illamåendet | bestämd form |
| illamåendets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| illamåenden | obestämd form |
| illamåendens | obestämd form genitiv |
| illamåendena | bestämd form |
| illamåendenas | bestämd form genitiv |


