publicerad: 2015
innebörd
inne|börd
substantiv
~en ~er • djupare betydelse: den egentliga innebörden av hans ord undgick dem
| Singular | |
|---|---|
| en innebörd | obestämd form |
| en innebörds | obestämd form genitiv |
| innebörden | bestämd form |
| innebördens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| innebörder | obestämd form |
| innebörders | obestämd form genitiv |
| innebörderna | bestämd form |
| innebördernas | bestämd form genitiv |


