publicerad: 2015
intendentur
in·tend·ent·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • ⟨särsk. mil.⟩ lokal för verksamhet för anskaffning av livsmedel, kläder och drivmedel
| Singular | |
|---|---|
| en intendentur | obestämd form |
| en intendenturs | obestämd form genitiv |
| intendenturen | bestämd form |
| intendenturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| intendenturer | obestämd form |
| intendenturers | obestämd form genitiv |
| intendenturerna | bestämd form |
| intendenturernas | bestämd form genitiv |


