publicerad: 2015
irredentism
ir·red·ent·ism
[‑is´m]
substantiv
~en • till irredenta
| Singular | |
|---|---|
| en irredentism | obestämd form |
| en irredentisms | obestämd form genitiv |
| irredentismen | bestämd form |
| irredentismens | bestämd form genitiv |


