publicerad: 2015
ishinder
is|hinder
substantiv
‑hindret; pl. ~, best. pl. ‑hindren is hinder
| Singular | |
|---|---|
| ett ishinder | obestämd form |
| ett ishinders | obestämd form genitiv |
| ishindret | bestämd form |
| ishindrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ishinder | obestämd form |
| ishinders | obestämd form genitiv |
| ishindren | bestämd form |
| ishindrens | bestämd form genitiv |


