publicerad: 2015
israelit
israel·it
[‑i´t]
substantiv
~en ~er • ⟨ngt åld.⟩ jude
| Singular | |
|---|---|
| en israelit | obestämd form |
| en israelits | obestämd form genitiv |
| israeliten | bestämd form |
| israelitens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| israeliter | obestämd form |
| israeliters | obestämd form genitiv |
| israeliterna | bestämd form |
| israeliternas | bestämd form genitiv |


