publicerad: 2015
istoppning
i|stopp·ning
substantiv
~en ~ar • till stoppning 3
| Singular | |
|---|---|
| en istoppning | obestämd form |
| en istoppnings | obestämd form genitiv |
| istoppningen | bestämd form |
| istoppningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| istoppningar | obestämd form |
| istoppningars | obestämd form genitiv |
| istoppningarna | bestämd form |
| istoppningarnas | bestämd form genitiv |


