publicerad: 2015
julfrid
jul|frid
el. högt. jule|frid
substantiv
~en jul frid 1
| Singular | |
|---|---|
| en julfrid (en julefrid) | obestämd form |
| en julfrids (en julefrids) | obestämd form genitiv |
| julfriden (julefriden) | bestämd form |
| julfridens (julefridens) | bestämd form genitiv |


