publicerad: 2015
julgubbe
jul|gubbe
substantiv
~n ‑gubbar • ⟨prov. och finl.⟩ jultomte
| Singular | |
|---|---|
| en julgubbe | obestämd form |
| en julgubbes | obestämd form genitiv |
| julgubben | bestämd form |
| julgubbens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| julgubbar | obestämd form |
| julgubbars | obestämd form genitiv |
| julgubbarna | bestämd form |
| julgubbarnas | bestämd form genitiv |


