publicerad: 2015
junktur
junkt·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • förbindelse, fog; signal om ordgräns
| Singular | |
|---|---|
| en junktur | obestämd form |
| en junkturs | obestämd form genitiv |
| junkturen | bestämd form |
| junkturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| junkturer | obestämd form |
| junkturers | obestämd form genitiv |
| junkturerna | bestämd form |
| junkturernas | bestämd form genitiv |


