publicerad: 2015
jäkel
jäkel
substantiv
~n jäklar • ⟨vard.⟩ en mildare beteckning för djävel
| Singular | |
|---|---|
| en jäkel | obestämd form |
| en jäkels | obestämd form genitiv |
| jäkeln | bestämd form |
| jäkelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| jäklar | obestämd form |
| jäklars | obestämd form genitiv |
| jäklarna | bestämd form |
| jäklarnas | bestämd form genitiv |


