publicerad: 2015
kamp
1kamp
substantiv
~en ~er • strid; tävling; jfr kämpa – Alla sammansättn. med kamp- hör till 1kamp.
| Singular | |
|---|---|
| en kamp | obestämd form |
| en kamps | obestämd form genitiv |
| kampen | bestämd form |
| kampens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kamper | obestämd form |
| kampers | obestämd form genitiv |
| kamperna | bestämd form |
| kampernas | bestämd form genitiv |
2kamp
substantiv
~en ~ar • ⟨ngt åld.⟩ häst
| Singular | |
|---|---|
| en kamp | obestämd form |
| en kamps | obestämd form genitiv |
| kampen | bestämd form |
| kampens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kampar | obestämd form |
| kampars | obestämd form genitiv |
| kamparna | bestämd form |
| kamparnas | bestämd form genitiv |


