publicerad: 2015
kanik
kan·ik
[‑i´k]
substantiv
~en ~er • i äldre tid: medlem av domkapitel
| Singular | |
|---|---|
| en kanik | obestämd form |
| en kaniks | obestämd form genitiv |
| kaniken | bestämd form |
| kanikens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kaniker | obestämd form |
| kanikers | obestämd form genitiv |
| kanikerna | bestämd form |
| kanikernas | bestämd form genitiv |


