publicerad: 2015
kardel
kard·el
[‑e´l]
substantiv
~en ~er • dukt; tross i kabel
| Singular | |
|---|---|
| en kardel | obestämd form |
| en kardels | obestämd form genitiv |
| kardelen | bestämd form |
| kardelens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kardeler | obestämd form |
| kardelers | obestämd form genitiv |
| kardelerna | bestämd form |
| kardelernas | bestämd form genitiv |


