publicerad: 2015
katastroffall
kata·strof|fall
substantiv
~et; pl. ~ • till fall 2 katastrof
| Singular | |
|---|---|
| ett katastroffall | obestämd form |
| ett katastroffalls | obestämd form genitiv |
| katastroffallet | bestämd form |
| katastroffallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| katastroffall | obestämd form |
| katastroffalls | obestämd form genitiv |
| katastroffallen | bestämd form |
| katastroffallens | bestämd form genitiv |


