publicerad: 2015
kerub
kerub
[çeru´b]
substantiv
~en ~er • ängel särsk. i barngestalt
| Singular | |
|---|---|
| en kerub | obestämd form |
| en kerubs | obestämd form genitiv |
| keruben | bestämd form |
| kerubens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| keruber | obestämd form |
| kerubers | obestämd form genitiv |
| keruberna | bestämd form |
| kerubernas | bestämd form genitiv |


