publicerad: 2015
kiasm
kiasm
[kias´m el. çias´m]
substantiv
~en ~er • ⟨språkv.⟩ korsställning av ord i två fraser t.ex. han kom i dag, i går kom hon
| Singular | |
|---|---|
| en kiasm | obestämd form |
| en kiasms | obestämd form genitiv |
| kiasmen | bestämd form |
| kiasmens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kiasmer | obestämd form |
| kiasmers | obestämd form genitiv |
| kiasmerna | bestämd form |
| kiasmernas | bestämd form genitiv |


