publicerad: 2015
knogjärn
knog|järn
substantiv
~et; pl. ~ • till knoge järn 1
| Singular | |
|---|---|
| ett knogjärn | obestämd form |
| ett knogjärns | obestämd form genitiv |
| knogjärnet | bestämd form |
| knogjärnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| knogjärn | obestämd form |
| knogjärns | obestämd form genitiv |
| knogjärnen | bestämd form |
| knogjärnens | bestämd form genitiv |


