publicerad: 2015
kokare
kok·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. kokarna • om person el. (vanl.) apparat
| Singular | |
|---|---|
| en kokare | obestämd form |
| en kokares | obestämd form genitiv |
| kokaren | bestämd form |
| kokarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kokare | obestämd form |
| kokares | obestämd form genitiv |
| kokarna | bestämd form |
| kokarnas | bestämd form genitiv |


