publicerad: 2015
kollision
kol·lis·ion
substantiv
~en ~er • äv. bildl.; till kollidera
| Singular | |
|---|---|
| en kollision | obestämd form |
| en kollisions | obestämd form genitiv |
| kollisionen | bestämd form |
| kollisionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kollisioner | obestämd form |
| kollisioners | obestämd form genitiv |
| kollisionerna | bestämd form |
| kollisionernas | bestämd form genitiv |


