publicerad: 2015
konditor
kond·it·or
[‑i`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • person som yrkesmässigt tillverkar finare bakverk
| Singular | |
|---|---|
| en konditor | obestämd form |
| en konditors | obestämd form genitiv |
| konditorn | bestämd form |
| konditorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konditorer | obestämd form |
| konditorers | obestämd form genitiv |
| konditorerna | bestämd form |
| konditorernas | bestämd form genitiv |


