publicerad: 2015
konsertmusiker
kon·sert|mus·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ konsertmusik
| Singular | |
|---|---|
| en konsertmusiker | obestämd form |
| en konsertmusikers | obestämd form genitiv |
| konsertmusikern | bestämd form |
| konsertmusikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konsertmusiker | obestämd form |
| konsertmusikers | obestämd form genitiv |
| konsertmusikerna | bestämd form |
| konsertmusikernas | bestämd form genitiv |


