publicerad: 2015
konstintendent
konst|in·tend·ent
substantiv
~en ~er konst 1 intendent 1
| Singular | |
|---|---|
| en konstintendent | obestämd form |
| en konstintendents | obestämd form genitiv |
| konstintendenten | bestämd form |
| konstintendentens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konstintendenter | obestämd form |
| konstintendenters | obestämd form genitiv |
| konstintendenterna | bestämd form |
| konstintendenternas | bestämd form genitiv |


