publicerad: 2015
korpral
korpr·al
[‑a´l]
substantiv
~en ~er • gruppbefälsperson med den lägsta graden
| Singular | |
|---|---|
| en korpral | obestämd form |
| en korprals | obestämd form genitiv |
| korpralen | bestämd form |
| korpralens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| korpraler | obestämd form |
| korpralers | obestämd form genitiv |
| korpralerna | bestämd form |
| korpralernas | bestämd form genitiv |


