publicerad: 2015
korthus
kort|hus
substantiv
~et; pl. ~ • till 2kort; falla ihop som ett korthus falla ihop totalt och snabbt
| Singular | |
|---|---|
| ett korthus | obestämd form |
| ett korthus | obestämd form genitiv |
| korthuset | bestämd form |
| korthusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| korthus | obestämd form |
| korthus | obestämd form genitiv |
| korthusen | bestämd form |
| korthusens | bestämd form genitiv |


