publicerad: 2015
kotpelare
kot|pel·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑pelarna • ryggrad
| Singular | |
|---|---|
| en kotpelare | obestämd form |
| en kotpelares | obestämd form genitiv |
| kotpelaren | bestämd form |
| kotpelarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kotpelare | obestämd form |
| kotpelares | obestämd form genitiv |
| kotpelarna | bestämd form |
| kotpelarnas | bestämd form genitiv |


