publicerad: 2015
kovall
ko·vall
[‑val´]
substantiv
~en ~er • en växt
| Singular | |
|---|---|
| en kovall | obestämd form |
| en kovalls | obestämd form genitiv |
| kovallen | bestämd form |
| kovallens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kovaller | obestämd form |
| kovallers | obestämd form genitiv |
| kovallerna | bestämd form |
| kovallernas | bestämd form genitiv |


