publicerad: 2015
kraftcentrum
kraft|centr·um
substantiv
~et; pl. ~ • till kraft 1,2 centrum
| Singular | |
|---|---|
| ett kraftcentrum | obestämd form |
| ett kraftcentrums | obestämd form genitiv |
| kraftcentrumet | bestämd form |
| kraftcentrumets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kraftcentrum | obestämd form |
| kraftcentrums | obestämd form genitiv |
| kraftcentrumen | bestämd form |
| kraftcentrumens | bestämd form genitiv |


