publicerad: 2015
krakel
krakel
[krake´l]
substantiv
~et; pl. ~ • gräl, bråk
| Singular | |
|---|---|
| ett krakel | obestämd form |
| ett krakels | obestämd form genitiv |
| krakelet | bestämd form |
| krakelets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krakel | obestämd form |
| krakels | obestämd form genitiv |
| krakelen | bestämd form |
| krakelens | bestämd form genitiv |


