publicerad: 2015
kravel
kravel
[krav´el]
substantiv
kravlet 1 kravlande2 ⟨prov.⟩ småsaker av ringa värde, skräp
| Singular | |
|---|---|
| ett kravel | obestämd form |
| ett kravels | obestämd form genitiv |
| kravlet | bestämd form |
| kravlets | bestämd form genitiv |


