publicerad: 2015
kreditering
kred·it·er·ing
substantiv
~en ~ar kreditera
| Singular | |
|---|---|
| en kreditering | obestämd form |
| en krediterings | obestämd form genitiv |
| krediteringen | bestämd form |
| krediteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krediteringar | obestämd form |
| krediteringars | obestämd form genitiv |
| krediteringarna | bestämd form |
| krediteringarnas | bestämd form genitiv |


