publicerad: 2015
krogrunda
krog|runda
substantiv
~n ‑rundor • ⟨vard.⟩ krogrond
| Singular | |
|---|---|
| en krogrunda | obestämd form |
| en krogrundas | obestämd form genitiv |
| krogrundan | bestämd form |
| krogrundans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krogrundor | obestämd form |
| krogrundors | obestämd form genitiv |
| krogrundorna | bestämd form |
| krogrundornas | bestämd form genitiv |


