publicerad: 2015
krycka
krycka
substantiv
~n kryckor • stav som utgör gångstöd; gå på kryckor äv. bildl. gå dåligt
| Singular | |
|---|---|
| en krycka | obestämd form |
| en kryckas | obestämd form genitiv |
| kryckan | bestämd form |
| kryckans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kryckor | obestämd form |
| kryckors | obestämd form genitiv |
| kryckorna | bestämd form |
| kryckornas | bestämd form genitiv |


