publicerad: 2015
kulspruteeld
kul·sprute|eld
substantiv
~en • till eld 2 kulspruta
| Singular | |
|---|---|
| en kulspruteeld | obestämd form |
| en kulspruteelds | obestämd form genitiv |
| kulspruteelden | bestämd form |
| kulspruteeldens | bestämd form genitiv |


