publicerad: 2015
kupering
kup·er·ing
substantiv
~en ~ar • till kupera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en kupering | obestämd form |
| en kuperings | obestämd form genitiv |
| kuperingen | bestämd form |
| kuperingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kuperingar | obestämd form |
| kuperingars | obestämd form genitiv |
| kuperingarna | bestämd form |
| kuperingarnas | bestämd form genitiv |


