publicerad: 2015
kyrkohistoriker
kyrko|hist·or·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ kyrka historiker
| Singular | |
|---|---|
| en kyrkohistoriker | obestämd form |
| en kyrkohistorikers | obestämd form genitiv |
| kyrkohistorikern | bestämd form |
| kyrkohistorikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kyrkohistoriker | obestämd form |
| kyrkohistorikers | obestämd form genitiv |
| kyrkohistorikerna | bestämd form |
| kyrkohistorikernas | bestämd form genitiv |


