publicerad: 2015
kärleksbekymmer
kär·leks|be·kymmer
substantiv
‑bekymret; pl. ~, best. pl. ‑bekymren • mest i pl. kärlek bekymmer
| Singular | |
|---|---|
| ett kärleksbekymmer | obestämd form |
| ett kärleksbekymmers | obestämd form genitiv |
| kärleksbekymret | bestämd form |
| kärleksbekymrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kärleksbekymmer | obestämd form |
| kärleksbekymmers | obestämd form genitiv |
| kärleksbekymren | bestämd form |
| kärleksbekymrens | bestämd form genitiv |


