publicerad: 2015
kö
kö
[kö´]
substantiv
~n ~er 1 rad av väntande; bakre del av trupp e.d.2 biljardkäpp – Nästan alla sammansättn. med kö- hör till kö 1.
| Singular | |
|---|---|
| en kö | obestämd form |
| en kös | obestämd form genitiv |
| kön | bestämd form |
| köns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| köer | obestämd form |
| köers | obestämd form genitiv |
| köerna | bestämd form |
| köernas | bestämd form genitiv |


