publicerad: 2015
köpenskap
köp·en·skap
substantiv
~en ~er • yrkesmässig handel
| Singular | |
|---|---|
| en köpenskap | obestämd form |
| en köpenskaps | obestämd form genitiv |
| köpenskapen | bestämd form |
| köpenskapens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| köpenskaper | obestämd form |
| köpenskapers | obestämd form genitiv |
| köpenskaperna | bestämd form |
| köpenskapernas | bestämd form genitiv |


