publicerad: 2015
lagreglering
lag|regl·er·ing
substantiv
~en ~ar • till 1lag 1 reglering 1
| Singular | |
|---|---|
| en lagreglering | obestämd form |
| en lagreglerings | obestämd form genitiv |
| lagregleringen | bestämd form |
| lagregleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lagregleringar | obestämd form |
| lagregleringars | obestämd form genitiv |
| lagregleringarna | bestämd form |
| lagregleringarnas | bestämd form genitiv |


