publicerad: 2015
landslag
1lands|lag
substantiv
~et; pl. ~ • till 1land – Alla sammansättn. med landslags- hör till 1landslag.
| Singular | |
|---|---|
| ett landslag | obestämd form |
| ett landslags | obestämd form genitiv |
| landslaget | bestämd form |
| landslagets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| landslag | obestämd form |
| landslags | obestämd form genitiv |
| landslagen | bestämd form |
| landslagens | bestämd form genitiv |
2lands|lag
substantiv
~en ~ar • i äldre tid; till 1land
| Singular | |
|---|---|
| en landslag | obestämd form |
| en landslags | obestämd form genitiv |
| landslagen | bestämd form |
| landslagens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| landslagar | obestämd form |
| landslagars | obestämd form genitiv |
| landslagarna | bestämd form |
| landslagarnas | bestämd form genitiv |


