publicerad: 2015
ledarbegåvning
led·ar|be·gåv·ning
substantiv
~en ~ar ledare 1 begåvning
| Singular | |
|---|---|
| en ledarbegåvning | obestämd form |
| en ledarbegåvnings | obestämd form genitiv |
| ledarbegåvningen | bestämd form |
| ledarbegåvningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ledarbegåvningar | obestämd form |
| ledarbegåvningars | obestämd form genitiv |
| ledarbegåvningarna | bestämd form |
| ledarbegåvningarnas | bestämd form genitiv |


