publicerad: 2015
legering
leg·er·ing
substantiv
~en ~ar • det att legera; äv. om resultatet, t.ex. brons, mässing
| Singular | |
|---|---|
| en legering | obestämd form |
| en legerings | obestämd form genitiv |
| legeringen | bestämd form |
| legeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| legeringar | obestämd form |
| legeringars | obestämd form genitiv |
| legeringarna | bestämd form |
| legeringarnas | bestämd form genitiv |


