publicerad: 2015
lem
lem
substantiv
~men ~mar • kroppsdel som vanl. innehåller ben
| Singular | |
|---|---|
| en lem | obestämd form |
| en lems | obestämd form genitiv |
| lemmen | bestämd form |
| lemmens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lemmar | obestämd form |
| lemmars | obestämd form genitiv |
| lemmarna | bestämd form |
| lemmarnas | bestämd form genitiv |


