publicerad: 2015
levit
lev·it
[‑i´t]
substantiv
~en ~er • judisk präst el. tempeltjänare i äldre tid
| Singular | |
|---|---|
| en levit | obestämd form |
| en levits | obestämd form genitiv |
| leviten | bestämd form |
| levitens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| leviter | obestämd form |
| leviters | obestämd form genitiv |
| leviterna | bestämd form |
| leviternas | bestämd form genitiv |


