publicerad: 2015
liktor
likt·or
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • i det forntida Rom: person med uppgift att skydda makthavare
| Singular | |
|---|---|
| en liktor | obestämd form |
| en liktors | obestämd form genitiv |
| liktorn | bestämd form |
| liktorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| liktorer | obestämd form |
| liktorers | obestämd form genitiv |
| liktorerna | bestämd form |
| liktorernas | bestämd form genitiv |


